Julen forbinder man med sange, fest og fællesskab.
Helt tilbage i 1732 skrev H. A. Brorson så smukt, at: ”I denne søde juletid, tør man sig ret fornøje”, hvilket heldigvis gælder for langt de fleste af os.
Det skal vi naturligvis glæde os over – i al sin fryd.
Julefryd forstås.
Julen er også forbrugsfesten. Som Peter Faber skrev i revolutionsåret 1848: ”Varer kan man få i tusindvis, tænk dem bare: under indkøbspris”.
Det kræver dog immervæk, at man har penge at købe for, og det har de fleste heldigvis også.
Men, men, men nu hvor vi er i sangtimen, så ved vi også fra Nørregade, at: ”så har du penge,
så kan du få, men har du ingen, så må du gå”.
Denne sandhed går op for de fleste her i juletiden. Behovet for julehjælp er nemlig steget markant i de senere år.
Flere og flere familier har ikke råd til at holde en jul med det, der hører traditionerne til.
Det mærkes meget tydeligt i de frivillige organisationer, der organiserer julehjælp til danskerne. De melder alle sammen tilbage, at de i år har udvidet deres julehjælp, og alligevel er presset så stort, at de også må afslå et stigende antal mennesker for at modtage julehjælpen.
Målsætningen for de fleste af de frivillige organisationer er, at kunne tilbyde en julehjælp, der gør det muligt for fattige familier, at holde en jul, der minder om den, som børnenes klassekammerater holder – så ingen skal føle sig uden for. Det er det, julen handler om, og det er det budskab om samhørighed og fællesskab, de frivillige organisationer gerne vil dele med alle.
Behovet for julehjælp dækker over den triste kendsgerning, at antallet af danske børnefamilier, som har svært ved at få pengene til at slå til i hverdagen, er stigende..
Danske børnefamilier der lever under den relative fattigdomsgrænse går den dyre julemåned i møde med store bekymringer, afsavn og følelsen af at stå uden for fællesskabet.
Som Hanna Line Jakobsen fra Røde Kors siger: ”Julen er det tidspunkt på året, hvor det bliver mest tydeligt, hvis man har svært ved at få pengene til at slå til. Det er en forbrugsfest og derfor meget ekskluderende for de familier, der ikke har råd til at fejre jul. Jeg tror, at enhver forælder kan forestille sig, hvordan det må føles ikke at være i stand til at give sine børn en god jul”.
Udsagnet kommer fra Røde Kors, men kunne lige så godt have været udtalt af Frelsens Hær, Mødrehjælpen, Dansk Folkehjælp eller andre lignende organisationer, der yder en kæmpeindsats i uddelingen af julehjælp over det ganske land.
Det er ikke kun enlige mødre, der har behov for julehjælp. Det er også velfungerende familier, der bare har svært ved at få enderne til at hænge sammen, og den type familier vil i stigende grad gerne være anonyme.
Uden en stor frivillig sektor kunne denne opgave slet ikke lykkedes.
Og de frivillige, det er dig og mig.
Uden at vi gør noget – sker der ingenting.
Så hvis man ikke i forvejen ved hvem man skal støtte, er der her en liste man passende kunne starte med.
For det er aldrig for sent at give en hånd eller en skilling:
Røde Kors: http://www.rodekors.dk/kampagner/jul/julehjaelp
Dansk Folkehjælp: http://www.folkehjaelp.dk/det-goer-vi/frivilligt-socialt-arbejde/om-julehjaelpen/
Frelsens Hær: https://www.frelsenshaer.dk/index.php?page=donation
Mødrehjælpen: https://www.moedrehjaelpen.dk/default.aspx?func=article.
Skriv et svar