Socialpolitisk Pris

 

Socialpolitisk Forening indstiftede i 1998 Fernandoprisen i anledning af foreningens 100 års jubilæum. Prisen er opkaldt efter foreningens grundlægger Fernando Linderberg.

Prisen er en smuk bronzeskulptur af billedkunstneren Jens Galschiøt. Den er tænkt som en slags socialpolitikkens Bodil.

Prisen gives for en markant indsats for social retfærdighed: – på såvel politisk som på græsrodsniveau, – som anerkendelse for arbejde på teoretisk og praktisk plan – til enkeltpersoner såvel som til organisationer og projekter – for at gøre det usynlige synligt – for udvikling af det sociale arbejde.

 

Fernandoprisen 2010

blev tildelt foreningen NATNØD for at flytte grænser og for at gribe ind mod social uretfærdighed.

Foreningen NATNØD er et samarbejde mellem sociale og humanitære organisationer: Domkirkens Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, Kofoeds Kælder, Missionen blandt Hjemløse, OSI Organisationen af selvejende organisationer, projekt UDENFOR, Røde Kors og SAND.

Med etableringen af et midlertidigt nødherberg, har NATNØD de sidste tre vintre sørget for, at det ikke blev nationaliteten der afgjorde, om hjemløse kunne sove indendørs i de koldeste måneder.

Baggrunden for nødherberget er, at hjemløse udlændinge ikke må benytte natcaféer og herberger som får offentligt tilskud. Da den daværende velfærdsminister Karen Jespersen  i vinteren 2007-2008 indskærpede dette forbud, reagerede organisationerne ved at oprette en forening og i fællesskab etablere det privatfinansierede nødherberg.

Maj Kastanje og Brian Sørensen fra Projekt Udenfor modtog prisen på NATNØDs vegne.

Tidligere prismodtagere

Fernandoprisen 1998

blev første gang tildelt Dorit Otzen.
Prisen blev overrakt i Fællessalen på Christiansborg af Rikke Posborg.

Fernandoprisen 1999

Morten Ejrnæs og Simon Thorbek blev tildelt prisen for at rejse sagen om integrationsloven og de lave ydelser og pege på den sociale uretfærdighed, som de er udtryk for.

Fernandoprisen 2000

blev givet til en af dagligdagens anonyme helte
Walter Marcusen Walter tildeltes prisen for sin kamp mod racisme og nynazime.

Walter har skrevet artikler i fagblade mv, hvor han advarer mod den snigende racisme og nynacisme, som han frygter vil brede sig yderligere. Han appellerer for tolerance og etnisk ligestilling og opfordre os alle til at være på vagt for “den indre svinehund”.

Walter har været udsat for nazistisk chikane. Hans antiracistiske arbejde gøres ikke nemmere af, at han bor i et af de lokalområder, hvor der forekommer en af de største koncentrationer af nynazister – Sydhavnen.

Walter Marcusen ser nynazismen som et demokratisk dilemma. Vi tillader nynazismen i ytringsfrihedens navn, samtidig med at vi ligger under for nynazistiske metoder via den angst de spreder – mange tør ikke stille op i angst for de efterfølgende repressalier. Walter mener, at det er vigtigt, at vi på fredelig vis markerer, at vi er mange som ikke sympatisere med racistiske og nynazistiske værdier – det gør vi ved at være mange som står frem. At han står frem gør at mange andre også tør/vil stå frem!

Fernandoprisen 2001

tildeltes Havneskolen prisen for en banebrydende integrationsindsats
på arbejdsmarkedet. Læs mere om Havneskolen på deres hjemmeside:www.Havneskolen.dk

Fernandoprisen 2006

Socialpolitisk Forening har i år tildelt sin sociale anerkendelses pris Fernandoprisen til speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Bente Rich for “Modig og stædig kamp for menneskeværdige vilkår for flygtninge i Danmark”.

Prisen blev overrakt af forfatteren Henning Mortensen, der bl.a. sagde:

“Bente Rich har gennem sit arbejde med asylsøgere oplevet et skærende misforhold mellem vort overfladiske kendskab til dem og den forfærdelige situation, de i virkeligheden ofte havner i efter at have søgt beskyttelse i vort land. Bente Rich ønskede ikke længere at være alene med sin viden eller blot dele den med nogle få. Hun ønskede via sit professionelle arbejde at videregive sine indsigter til hele befolkningen, “at gøre det usynlige synligt”. En bestræbelse på at fjerne os fra uvidenhed, fordomme, det irrationelle, den dunkle fremmedangst og de primitive fjendebilleder. ”

Bente Rich vil ikke finde sig i det uretfærdige og umenneskelige. Hun protesterer, men protesten er aldrig tom eller patetisk, den er baseret på omfattende faglig viden og personlig erfaringsmæssig erkendelse. ”

Vi kan kun håbe på, at hun ved “at gøre det usynlige synligt” også er medvirkende til at ændre vort menneskesyn.