STOP FATTIGDOM NU Folkemødet Bornholm 2015

Stop Fattigdom Nu Netværket har sat den økonomiske fattigdom på dagsordenen siden 2010. Vi har været med til at fjerne fattigdomsydelser i 2012 og sætte en fattigdomsgrænse i 2013. I 2015 arbejder vi for en Dansk social reform med Europæisk perspektiv, som skal sikre faglig kvalificeret service og inkludere socialt udsatte i arbejde og samfund.

Af Per K. Larsen

Du kan møde os på Folkemøde Bornholm Fredag 12. juni. Sted: Lindeplads 1, kl. 11.45 – 17.00.

I dagene frem til Folkemødet giver vi eksempler på, hvad og hvem du møder.

11.45. 00 – 13.00         Fattige fortællinger. Kommunerne har fået monopol på hjælpen til handicappede, syge og socialt udsatte gennem 40 års kommunalreformer. Dette gælder både økonomisk hjælp, rehabilitering og arbejde. Hvad er resultaterne og alternativerne? Vi giver ordet til eksperter i eget liv, fortalere og politikere.

Mød: Unge på kontanthjælp, Lotte Molsing, Leder af Kirkens Korshær København, Nanna Gotfredsen, Gadejuristen, Betina Post, PH Metropol. Moderator: Lisbeth Zornig Andersen.

 

Vi starter debatten allerede nu.

Ideen med at samle økonomisk hjælp, social service, revalidering osv. i kommunerne var og er at forebygge og skabe helhed i indsatsen for socialt udsatte. Det der reelt er skabt, er en moderne Fattiggård, en administration af fattige, som kun har det tilfælles, at de ikke kan forsørge sig selv. Ingen kan overskue det, ingen har glæde af det, hverken beslutningstagere, fagfolk eller borgere. Vi må skille tingene igen og spørge: hvad er meningen med kontanthjælp.

Valgkampen har understreget det. ”DET SKAL KUNNE BETALE SIG AT ARBEJDE”. Ja selvfølgelig. Men man skal vel også kunne leve at sin kontanthjælp. Hvor stor skal forskellen være, der må da også være en bund, et nederste niveau? Der kommer ingen klare svar. CEVEA og andre har påpeget at DA og deres politiske fortalere blot ønsker lave ydelser, fordi det presser de lave lønninger i bunden af samfundet. Hvad med hensynet til dem, der skal leve af hjælpen?

Niveauet kan sagtens fastlægges, men det kræver at man gør sig klart at meningen med kontanthjælpen er, at modtageren skal kunne leve et værdigt liv blandt andre, indtil de kan forsørge sig selv. Hvis ydelsen bliver for lav i for lang tid, fører det til stress, depression, håbløshed, social eksklusion. Det motiverer til arbejde, men det er meget få der kommer i job. Set ud fra hensynet til den enkelte og samfundet, kan størrelsen fastlægge ved hjælp at et beskedent budget, som rummer udgifter til bolig, sund kost, tøj, transport, uddannelse, varige forbrugsgoder osv. CASA er i gang med at opstille et dansk referencebudget som led i et fælles europæisk projekt, betalt af EU Kommissionen.

En kontanthjælp baseret på et budget vil være et stort fremskridt. Kontanthjælpen er blevet et kludetæppe af forskellige ydelser, som måske – måske ikke tildeles. Retssikkerheden blandt socialt udsatte er ikke god. De lave ungeydelser, der i starten var for de 18-19 årige, gives nu op til 30 år og efter vurderinger af deres uddannelses parathed. Vi taler om mennesker, som er sluppet skidt ud af Folkeskolen og ikke har evnet at gennemføre en erhvervsuddannelse. Hvor mange af dem er er parate til uddannelse? Da unge-grænsen blev hævet til 30 år, vurderede Halsnæs kommune at 87% af deres unge var uddannelsesparate, medens Allerød kun fandt 14 %. Tallene taler vel for sig selv.

Hvordan er kontanthjælpssystemet indrettet – og hvordan bør det indrettes. Det spørgsmål stilles også i den ny Kontanthjælpsalliancen . Kontanthjælpens udvikling og sammenhængen med EU kan du læse mere om i http://www.casa-analyse.dk/files/rapporter-social-arbejdsmarked/2014/dk_januar.pdf