Boghvede

Boghvede er en fascinerende plante, der gennem århundreder har spillet en vigtig rolle i menneskets fødevarehistorie – både som nærende råvare, som bunddække og som del af traditionelle retter i mange kulturer. På trods af navnet er boghvede hverken beslægtet med hvede eller andre kornsorter. Tværtimod er det en såkaldt pseudocereal, der botanisk set ligger tættere på planter som rabarber og syre end på hvede og byg.

I dag bliver boghvede igen populær – ikke mindst blandt glutenfri entusiaster, økologiske landbrug og sundhedsbevidste forbrugere. Her får du et grundigt indblik i, hvad boghvede er for en plante, hvordan den ser ud, hvor den stammer fra, og hvor den dyrkes i dag.

Hvordan ser boghvedeplanten ud?

Boghvedeplanten (Fagopyrum esculentum) er en etårig plante med en karakteristisk og iøjnefaldende fremtoning. Den vokser op til ca. 60-120 cm i højden og har en rank, tynd stængel, som ofte er rødlig eller grønrød i farven. Stænglen er hul og forgrenet, og fra den skyder de hjerteformede blade ud – ofte med en fin bølget kant.

Bladene er som regel arrangeret skiftevis på stænglen og har en lys til mellemgrøn farve. Når planten blomstrer, danner den små, fembladede blomster i hvide, lyserøde eller let rosatonede nuancer, som samles i klynger øverst på planten. Blomsterne er ikke blot dekorative – de tiltrækker et væld af bier og bestøvende insekter, hvilket gør boghvede til en populær plante i økologiske og insektvenlige haver.

Boghvede har en kort vækstsæson og vokser hurtigt. Den er særligt værdsat for sin evne til at konkurrere med ukrudt og for at kunne vokse i forholdsvis næringsfattige og lette jorde.

Hvordan ser frøene ud?

Efter blomstring dannes de karakteristiske frugter eller frø – de dele af planten, vi typisk kender som boghvedegryn. Frøene er små, trekantede og har en hård skal. De minder lidt om små pyramider og er ca. 4–7 mm lange. Farven kan variere fra mørkebrun til sort, alt efter sort og modningsgrad. Frøskallen fjernes normalt ved forarbejdning, hvorefter man står tilbage med den lyse, grågrønne kerne, som anvendes til madlavning.

Der findes både hele boghvedekerner, knækkede kerner og boghvedemel, som males af enten hele eller afskallede frø. De hele kerner har en nøddeagtig smag og er især velegnede til grød, salater og fyld. Det glutenfri mel anvendes i pandekager, bagværk og pasta.

Hvilken familie tilhører boghvede?

Boghvede tilhører ikke græsfamilien, som de klassiske kornsorter gør. Den hører i stedet til pileurt-familien (Polygonaceae), som også omfatter planter som rabarber (Rheum rhabarbarum) og almindelig syre (Rumex acetosa). Det betyder, at boghvede hverken har glutenproteiner eller den samme vækstcyklus som typiske kornsorter som hvede, rug og byg.

Boghvede klassificeres derfor som en pseudocereal – altså en plante, der teknisk set ikke er et korn, men som bruges som et korn i madlavning, især fordi dens frø kan males til mel eller koges som grød.

Hvor kommer boghvede fra?

Boghvede har sin oprindelse i Centralasien, nærmere bestemt i de bjergrige egne omkring Himalaya. Her blev den dyrket og anvendt som en nærende fødevare allerede for omkring 6.000 år siden. Fra Asien spredte dyrkningen sig gradvist til Kina og videre mod vest gennem Rusland og Østeuropa.

I Europa begyndte man for alvor at dyrke boghvede i middelalderen, og især i områder med sandjord og kort vækstsæson – som Bretagne i Frankrig, Polen, Rusland og det nordlige Tyskland – fandt planten fodfæste. Også i Danmark har boghvede været kendt i flere hundrede år, især som grød, i pandekager og i fattigmandsmad, hvor den fungerede som erstatning for de dyrere kornsorter.

Navnet “boghvede” kommer af en sammensætning af “bog” (som i bøgetræets frugt, bog) og “hvede”, da frøene ligner bøgens frugter og anvendes på samme måde som hvede – selvom det altså slet ikke er en hvedeplante.

Hvor dyrkes boghvede i dag?

I dag dyrkes boghvede i mange dele af verden, både til menneskeføde og som dækafgrøde. De største producenter er:

• Rusland – den største producent på verdensplan
• Kina – hvor boghvede stadig er en vigtig afgrøde i visse egne
• Ukraine og Polen – har lange traditioner for dyrkning og brug i madlavning
• Frankrig – især i Bretagne, hvor boghvedepandekager (“galettes”) er en regional specialitet
• Canada og USA – hvor boghvede i stigende grad bruges som dækafgrøde og som nicheprodukt til glutenfri diæter

Også i Danmark er boghvede ved at få en renæssance, især i økologisk landbrug. Planten trives godt i lette jorde, har en kort vækstsæson og kræver ikke kunstvanding eller sprøjtemidler. Den fungerer godt som grøngødning, fordi den kvæler ukrudt og forbedrer jordstrukturen. I de senere år har danske forbrugere i stigende grad taget boghvede til sig som en del af en glutenfri, plantebaseret og bæredygtig livsstil.

Ernæringsmæssige fordele ved boghvede

Boghvede er ikke kun alsidig og smagfuld – den er også rig på næringsstoffer. Den indeholder:

• Komplette proteiner – med alle essentielle aminosyrer
• Kostfibre – der fremmer fordøjelsen
• Magnesium, mangan og jern
• Antioxidanter – især rutin, som styrker blodkarrene
• Langsomme kulhydrater – som ikke giver kraftige blodsukkerudsving

Særligt for vegetarer og folk på glutenfri diæt er boghvede et værdifuldt bidrag til kosten. Den kan bruges som basis i salater, i brød, i grød, til pandekager eller som alternativ til ris og pasta.

Boghvede i madlavningen

Boghvede kan tilberedes på mange måder. Her er nogle populære anvendelser:

• Grød: Kog hele boghvedekerner med vand eller plantemælk til en nærende morgenmad
• Mel: Brug boghvedemel i pandekager, fx de klassiske franske galettes eller russiske blinis
• Salater: Kogte boghvedekerner kan bruges som base i kolde salater med grønt, feta og olivenolie
• Bagværk: Brug mel i glutenfrit brød, muffins og småkager
• Boghvede-nudler: Kendt som soba i det japanske køkken

En gammel plante i moderne tid

Boghvede er en af de planter, der med sin historie, tilpasningsevne og ernæringsværdi passer perfekt til moderne behov. Den er bæredygtig at dyrke, nem at tilberede og venlig mod både mave og miljø.

Uanset om du interesserer dig for gamle kornsorter, glutenfri mad, bæredygtighed eller bare elsker god smag, er boghvede en plante, der fortjener at få en fast plads i dit køkken – og måske også i din have.

Boghvede i køkkenet

Boghvede er en alsidig og næringsrig plante, der kan bruges på mange måder i madlavningen – og det gælder både det fine boghvedemel og de hele boghvedekerner. Selvom navnet måske får én til at tro, at boghvede er en slags hvede, er den faktisk ikke i familie med korn overhovedet. Boghvede er en såkaldt pseudocereal og er naturligt glutenfri, hvilket gør den særligt populær blandt mennesker med cøliaki eller dem, der ønsker at spise glutenfrit.

I denne artikel ser vi nærmere på de to hovedformer, som boghvede findes i – boghvedemel og hele boghvedekerner – og vi gennemgår, hvordan du kan bruge dem i din daglige madlavning, lige fra morgenmad til aftensmad og bagværk.

Hvad kan man bruge boghvedemel til?

Boghvedemel er malet af afskallede boghvedekerner og har en karakteristisk, let nøddeagtig og jordagtig smag. Konsistensen er fin og let, og melet har en grålig farve. Fordi det ikke indeholder gluten, opfører det sig lidt anderledes end hvedemel, men det kan være både en spændende og velsmagende ingrediens i mange retter.

1. Pandekager og blinis

En af de mest kendte anvendelser af boghvedemel er til pandekager. I Frankrig bruges det til de berømte galettes fra Bretagne – tynde, sprøde madpandekager, der typisk fyldes med ost, skinke, æg eller grøntsager. I Rusland bruges det til blinis, små pandekager der ofte serveres med creme fraiche, røget laks og dild.

Pandekager lavet med 100 % boghvedemel har en dejlig kraftig smag og er et glimrende glutenfrit alternativ til traditionelle pandekager.

2. Brød og bagværk

Selvom boghvedemel ikke hæver på samme måde som hvedemel, kan det bruges i glutenfrit brød – gerne i kombination med andre glutenfri meltyper som rismel, majsmel eller tapioka. Det giver en god krumme og en dejlig dyb smag.

Du kan også bage muffins, tærtebunde, småkager og kiks med boghvedemel. Her vil det give en grovere og mere rustik tekstur, men også en markant og tilfredsstillende smag.

3. Grød og velling

Boghvedemel kan bruges til at lave grød, som minder om en tyndere version af havregrød. Den koges blot op med vand eller plantemælk, og smages til med kanel, honning eller frugt. Det er en klassiker i Østeuropa og er både mættende og nem at fordøje.

4. Jævning af sovs og supper

Da boghvedemel er glutenfrit, kan det bruges som jævner i supper og saucer, ligesom man ville bruge maizena eller hvedemel. Det giver en lidt mørkere farve og en let nøddeagtig undertone.

Hvad kan man bruge hele boghvedekerner til?

Hele boghvedekerner er trekantede, små frø, som har fået fjernet deres hårde skal. De kan anvendes i mange forskellige sammenhænge – både som erstatning for ris og pasta, eller som hovedingrediens i varme retter, kolde salater og morgenmad.

1. Grød og morgenmad

Boghvedekerner er en fremragende base til varm grød. De koges i vand eller mælk (eller plantemælk) og smages til med frugt, nødder, kanel eller sirup. Du kan også lade dem stå i blød natten over og spise dem kolde med yoghurt – ligesom overnight oats.

I Østeuropa er det almindeligt at spise “kasha” – en simpel boghvedegrød ofte serveret med smør eller olie og lidt salt. Det er en mættende og nærende ret, som både kan spises sød eller salt.

2. I salater og bowls

Kogte boghvedekerner fungerer godt som fyld i kolde salater, ligesom quinoa eller couscous. De har en let nøddeagtig smag og en lidt sej konsistens, der giver bid. Prøv dem i en salat med bagte grøntsager, feta, citrondressing og friske krydderurter – eller i en buddha bowl med avocado, edamame og sesam.

3. I gryderetter og som tilbehør

Boghvede kan også bruges som en mættende komponent i gryderetter, supper og sammenkogte retter – eller ganske enkelt som tilbehør i stedet for ris, bulgur eller kartofler.

For at få det bedste resultat skal kernerne koges i ca. 1,5 gang mængden af vand i 10-15 minutter, og derefter trække under låg. De må ikke overkoges, for så bliver de grødede.

4. I bagværk og fars

Kogte boghvedekerner kan blandes i brøddej, hvor de giver struktur og mæthed. Du kan også bruge dem som fyld i vegetariske deller, postejer eller farsretter, da de binder godt sammen og tilføjer fylde.

5. Sprøde snacks

Ristede boghvedekerner – også kaldet ”kasha roasted” – kan drysses over salater, yoghurt, smoothies eller supper som et sprødt og proteinrigt drys. De minder lidt om ristede solsikkekerner, men har en mildere smag.

Tips til tilberedning og opbevaring

• Udblødning: Udblødning af hele boghvedekerner i 6–8 timer gør dem lettere at koge og fordøje. Det forkorter også kogetiden og aktiverer næringsstofferne.
• Opbevaring: Både mel og kerner bør opbevares tørt og køligt. Boghvedemel har et højt fedtindhold og kan blive harskt, hvis det står for længe – opbevar det evt. i køleskab eller fryser.
• Smag: Boghvede har en meget karakteristisk smag – lidt nøddeagtig, lidt jordagtig – som nogle elsker, mens andre skal vænne sig til den. Start evt. med at bruge melet i blandinger, hvis du er ny til boghvede.

En naturligt glutenfri og nærende ingrediens

Boghvede er ikke kun alsidig – den er også rig på protein, fibre, magnesium, jern og antioxidanter. Og fordi den er naturligt fri for gluten, er den en kærkommen hjælp i det glutenfri køkken.

Uanset om du bruger den som mel til pandekager eller som hele kerner i grød og salater, så er boghvede en fantastisk råvare, der giver både smag og næring – og som med lidt kreativitet kan indgå i både det søde og det salte køkken.