Fars Dag i familiens tegn

(sponsoreret indhold)

Det kan være svært at få tid til virkelig at komme hinanden ved i den travle hverdag – særligt fordi meget samvær ofte kommer til at dreje sig om praktiske ting som en stor opvask og at der snart skal købes toiletpapir!

Heldigvis er Fars Dag en genial anledning til at smide den kedelige hverdag over bord og styrke nærværet gennem en sjov aktivitet i den nærmeste familie. Det er et stort plus, at Fars Dag hvert år falder sammen med Grundlovsdag d. 5. juni, hvor de fleste har fri fra arbejde. Udover at dagens hovedperson, om han så er far eller ægtemand, selvfølgelig skal have en lille betænksom Fars  Dags gave , er det altså oplagt at planlægge noget, der er lidt udover det sædvanlige, på denne sommerdag!

Hvorfor ikke sætte hele familien på den anden ende med en vild oplevelsesgave, som vil gøre lige præcis denne Fars Dag til en helt uforglemmelig dag? Hvad med en tur i luftballon over de skønne naturområder i jeres lokale område? Eller er I mere til bølgeskvulp, kan I undersøge, hvor man kan sejle havkajak  eller leje kanoer til en tur på sø og å. Der er muligheder nok, når det kommer til aktiviteter – men selvfølgelig skal I indtænke, hvad “fatter” selv ville vælge, for er han ikke meget til højder, så er en adrenalin-boostende tur i klatreskov og zipline måske ikke lige ham…

Er familiens nyeste skud på stammen lige vel små til disse aktiviteter, eller skal bedstemor og bedstefar med på turen, så er der også et væld af anderledes oplevelser, I kan kaste jer ud i: Hvad med en tur i en lejet båd på fjorden i jeres nærområde? Så kan turens picnickurv nydes med sommerblæst og havblik, samtidig med at alle kan følge tempoet.

En tredje mulighed for en Fars Dag gave som udflugt er for familien, der elsker at lære nyt og at komme ud og se noget helt andet: Det levende museum. De levende museer finder du i mange afskygninger i det danske land, nogle gode forslag til familien med børn fra cirka 5 år og op er: Frilandsmuseet i Nordsjælland med fokus på 1700-1800-tallets landbrug og adelige liv; Vikingeborgen Fyrkat i Nordjylland; Sagnlandet Lejre ved Roskilde med fokus på hverdagslivet i stenalder-, jernalder- og vikingetid; og Den Fynske Landsby med fokus på guldalderens store personligheder såvel som det knap så gyldne liv på brostenene i Odense.

Det er blot at undersøge de mange spændende tilbud – og der er helt sikkert også noget som hele familien vil synes er sjovt og lærerigt – også selvom det egentlig hedder Fars Dag…