Gør noget godt for dit lokalsamfund
At have et levende og familiært lokalmiljø, hvor der er et godt sammenhold og god stemning blandt ens naboer kan have kæmpe betydning for ens glæde ved ens bopæl. Mange mennesker i Danmark bor i et lokalmiljø, hvor man ikke kender sine naboer og man ikke hilser, når man går forbi folk på gaden, men det kan du selv lave om på, hvis du har lyst.
Hvis du har et ønske om at få et godt forhold til de mennesker, som bor tæt på dig, er det oplagt at melde sig ind i en eller flere foreninger i byen. For eksempel kan du melde dig ind i den lokale idrætsforening og med forskellige tiltag forsøge at holde klubben i live og få flere idrætsudøvere til klubben.
Der er ikke noget, der ryster folk sammen som at dyrke sport sammen, så her er det oplagt at gøre noget for dit lokalsamfund.
Hvis du har lyst til at bruge meget tid og energi på at lave noget sammenhold i din by, kan du også tage initiativ til noget helt nyt. Du kan for eksempel arrangere et månedligt loppemarked på en af byens pladser. Således kan lokalbefolkningen komme i kontakt med hinanden, imens de aftager hinandens aflagte vinterfrakker eller legetøj.
Du kan også arrangere kurser eller oplægsaftenener, hvor I sammen kan blive klogere på et emne. Du vil sikkert blive overrasket over, hvor mange der ville være interesseret i at lære noget om eksotisk madlavning eller gå til italiensk for begyndere, hvis du fik arrangeret sådanne kurser på eksempelvis det lokale bibliotek.